Selected: Clarinet
Pearl
Fritstående spidsskruefri hovedakse
De fleste fløjtenister har oplevet, at aksen, som holder klappen til det høje C, rykker bagud, hvilket betyder, at Bb-klappen spilles for kraftigt. Derudover er der en tendens til, at fløjtemekanismen belaster the king post mellem F# og G/Gis. Pearl fløjten med den fritstående spidsskruefri hovedakse udrydder dette problem, idet man har designet én akse, der går fra det høje C til the king post, og som udgør et rustfrit stålleje for akserne på højre hånds klapper. Resultatet er en mere pålidelig mekanisme, som føles bedre, som ikke så let går ud af justering og som det er let at foretage eftersyn af.

Konstruktion uden pinde
Ved traditionel fløjtekonstruktion, hvor der benyttes pinde, svækkes klappernes akse, fordi man er nødt til at bore huller i dem for at forbinde de dele af klappen, som arbejder sammen. Disse udstående pinde kan hive fat i tøjet. Derudover kan sved og andre kropsvæsker transporteres via disse og dermed forårsage korrosion samt klapper, der binder. Pearls unikke konstruktion uden ovennævnte pinde udrydder disse problemer. Den tilføjede forbindelsesmekanisme (bridge mechanism) tilføjer styrke til hele mekanismen. Klemmeskruerne, som monteres på undersiden af klapperne, forhindrer fugtindtrængning i mekanismen.

Pearl professional hovedstykker
Pearls håndværkere har igennem årtier lyttet til og arbejdet sammen med nogle af verdenens bedste fløjtenister for at udvikle et udvalg af hovedstykker, som vil kunne opfylde enhver musikants behov. Hovedstykkerne udskæres i hånden af Pearls ledende fløjtemagere, Tatsumi Shimoyama eller Shigeki Hirose og er hver især et lille stykke kunst. For at opnå en verdensomspændende accept af Pearl fløjter, kræver det, at der findes et stort udvalg af udskæringer og udformninger af hovedstykker. Der findes følgende valgmuligheder: rør i sterling sølv, 9, 10, 14 eller 18 karat guld; guld ”riser”; guld ”riser” og læbeplade; forskellige vægtykkelser og et ”wing embouchure”.
Et ”wing embouchure” fokuserer luftstrømmen og er specielt populært blandt musikere, som skal ”dublere” mere end ét blæseinstrument.

PH-N1
Den franske indflydelse på dette hovedstykke er åbenlys. Det ovale embouchurehul giver en raffineret og elegant lyd.

PH-N2
På samme måde som PH-N1 har hovedstykket et ovalt embouchurehul, men kan tilbyde mere ”overcutting” og ”undercutting” og en smule mere modstand.

PH-4A
Dette hovedstykke er en favorit i Europa. Det har afrundede hjørner og et medium embouchurehul med en skarp blæsekant (blowing edge). En meget fokuseret lyd.

PH-4B
Ligner PH-4A, men med et embouchurehul, der er lidt længere og er med en moderat ”undercutting”. Hovedstykket erindrer om det, som man fandt på ældre fløjter lavet i Boston.

PH-5A
Dette hovedstykke passer til fløjtenister, der foretrækker en masse feedback fra hovedstykket. Det semi-rektangulære embouchurehul uden ”overcutting” og med en moderat ”undercutting” giver en konstant modstand.

PH-5B
Embouchurehullet er lidt længere og mere rektangulært i formen end PH-4B. Der er en smule ”overcutting” og medium ”undercutting” på hovedstykket, som svarer jævnt hele vejen igennem instrumentets register.

PH-6
Embouchurehullet er medium i størrelsen og velafrundet for at sikre kontrol i det øvre register, mens der opretholdes et fuldt lavt register.

PH-7
Dette rimeligt store, rektangulære embouchurehul med nogen ”overcutting” og ”undercutting” er et af de mest responderende og kraftfulde hovedstykker, som produceres af Pearl. Det er en favorit blandt fløjtenister i orkestre og blandt solister.

PH-SE
Igennem lang tid har dette hovedstykket været en favorit blandt solister og fløjtenister, der skal have indspillet deres musik. Dette hovedstykke har en lidt konkav embouchureplade, som mange fløjtenister finder komfortabelt, og et rektangulært embouchurehul. Fløjtenister kan med dette hovedstykke producere et stort, farverigt register af toner.

Hjælp os med at blive bedre
Var denne artikel informativ?


Kommentarer, tilføjelser og spørgsmål er altid velkomne på: info@clarinet.dk
(C) 2014 - by Lohff & Pfeiffer - Brøndbyvej 211 - 2625 Vallensbæk + 45 3535 8643 - SE DK 1895 7485 info@clarinet.dk