Forskelle mellem blokfløjter af høj og middelmådig kvalitet:

Træ:
De dyreste blokfløjter er ofte lavet af en hård, tæt træsort som rosentræ, bubinga, grenadilla og ibenholt. Billigere instrumenter er ofte lavet af en blødere og billigere træsort som ahorn, pære, blomme og andre frugttræer. Imellem disse er der en hær af træsorter: buskbom, kamba, oliventræ osv. osv.
En hovedregel er, at jo hårdere og tættere træsorten er, desto bedre tone. Blokfløjten responderer hurtigere og producerer flere overtoner. Flere overtoner betyder, at instrumentet bedre høres; de fleste koncert-solofløjtenister spiller på blokfløjter lavet af hårdt træ.
Blødere træ har en tendens til at producere en mere afdæmpet tone, som fungerer godt i samspil. Instrumentet responderer en smule langsommere. Men den korrekte voicing er essentielt for den måde en blokfløjte lyder og responderer. Se afsnittet om voicing og tuning. Håndværk: En dyrere blokfløjte skyldes ofte, at finish, voicing og tuning er håndlavet – hvilket er dyrt.

Træældning:
Til billigere og middelklasses fløjter benyttes kunstig ældning og syntetiske tørre teknikker. Det træ som bruges til kvalitets fløjter tørres over mange år (5-30).

Finere egenskaber:
Blokfløjter af høj kvalitet omfatter ofte egenskaber, som billigere fløjte ikke har, f.eks.:

a) Bøjet luftkanal:
Den ende, som du blæser ned i, bøjer skånsomt fra side til side, i stedet for at være lige. Dette gør fløjten mindre hidsig.

b) Konisk blok:
Blokken (den essentielle indsats, som danner bunden af luftkanalen) er smallere ved labium end ved mundstykke åbningen (hvor du puster).

c) En højt indstillet blok:
Mundstykke åbningen er en del smallere end ved billigere instrumenter, fordi blokken er indstillet højere. Dette kræver en meget præcis voicing. Det betyder mere modstand og kræver en mere konsekvent blæseteknik, i modsætning til en blokfløjte med en meget åben luftkanal, hvor luften bare flyder. Med andre ord bruger billigere blokfløjter mere luft, mens dyrere blokfløjter bruger mindre luft, men kræver en større blæseteknik og -kontrol. Den smalle åbning betyder, at der let samler sig fugt i luftkanalen, for at undgå dette laver man en konveks blok (luftkanalen er smal ved åbningen, men åben ved labium). Man opnår derved fordelene ved den smalle åbning, men undgår problemer med fugtophobning.

d) Underskårede tonehuller:
De nederste kanter på indersiden af det hul, som dine fingre dækker, buer lidt ud.

e) Opdeling:
Ved sopranblokfløjter foretrækker man normalt et instrument i tre stykker i forhold til et i to, selvom de fleste renæssance sopranfløjter faktisk er i to eller et stykke. At foden er indstillelig betyder, at fløjtenisten kan placere sin lillefinger præcist. Det gør det også lettere at opnå en præcis tuning. Hvis den højeste tone på en sopran f.eks. er for skarp, kan man hive foden en smule ud og dermed korrigere det.

(C) 2014 - by Lohff & Pfeiffer - Brøndbyvej 211 - 2625 Vallensbæk + 45 3535 8643 - SE DK 1895 7485 info@clarinet.dk